21 ting du måske gør pga. overgreb i barndommen

Originalindlæg:
21 Things People Don’t Realize You’re Doing Because You Survived an Abusive Childhood
af Juliette Virzi på The Mighty

Frit oversat af Pia Hoffmann

.
Det er blevet sagt før, at ‘ingen undslipper barndommen uskadt’, og den slags ordsprog giver specielt god mening for mennesker, der har oplevet mishandling og overgreb i barndommen. Konsekvenserne af at have oplevet overgreb i barndommen kan være både invaliderende og vidtrækkende og give følger i ungdommen og voksenlivet. Det kan påvirke selvværdet og relationer, og for nogle kan det følelsesmæssige misbrug endda have bidraget til en løbende kamp med psykisk sygdom.

Vi ønskede at vide, hvilke konsekvenser overgreb og misbrug i barndommen kan have i voksenlivet, så vi bad vores Mighty-fællesskab om at dele én ting, de gør nu, som stammer fra det misbrug, de oplevede i opvæksten.

Uanset hvad din oplevelse af misbrug og overgreb i barndommen var, er det vigtigt at huske, at håbet altid er der, og der er hjælp derude.

Her er, hvad vores fællesskab havde at sige:
.

1. At dissociere

“Da jeg voksede op, var jeg ikke klar over, at jeg dissocierede næsten fra næsten alting, fordi det var nemmere, og det gør jeg stadig. Jeg sidder altid i det bagerste hjørne, hvis det er muligt, fordi jeg er nødt til at kunne se alle omkring mig, og jeg har brug for at kunne forlade rummet hurtigt, hvis det er muligt”. – Arianna J.
.

2. At være for selvkritisk

“Jeg er meget hård og kritisk over for mig selv, fordi jeg hele mit liv blev behandlet, som om jeg var ligegyldig og ikke god nok. Desværre har jeg båret den negativitet med mig, fordi den har været så dominerende i mit liv”. – Kaitlyn M.
.

3. At undskylde konstant

“Jeg undskylder hele tiden for alt. Det er ikke, fordi jeg er egentligt ked af, at jeg har sagt noget. Det er fordi, jeg ikke ønsker at blive råbt ad for at have en mening”. – Marie V.

“Undskylder for noget, der ikke engang er min skyld. Undgår konfrontation for enhver pris. Jeg holder mig også altid travlt beskæftiget, for hvis jeg har travlt, kan ingen anklage mig for at være doven”. – Marie V.
.

4. At drage omsorg for alle andre

“Jeg tager mig af alle, arbejder i specialundervisning og prøver at tage mig af andre, som jeg ønskede nogen ville have taget sig af mig”. – Becky O.
.

5. At lukke ned når der opstår konflikter

“Jeg bakker ud med det samme og gemmer mig, hvis nogen siger noget for højt eller gestikulerer for voldsomt. Hvis nogen arbejder med noget frustrerende, bliver jeg meget bange for, at de vil slå”. – Courtney L.
.

6. At være pleaser

“Jeg har behov for at please mennesker omkring mig og for at alle kan lide mig. Selv hvis folk fortæller mig, at de er glade og godt kan lide mig, har jeg svært ved at tro dem. Folk forstår ikke, at jeg prøver så hårdt, fordi jeg blev følelsesmæssigt misbrugt som barn (ikke af mine forældre men af en omsorgsperson). Selv min familie forstår ikke årsagen til min opførsel, og jeg er blevet latterliggjort for det. Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil blive i stand til at stoppe det helt, men jeg er blevet bedre til at acceptere, at jeg ikke kan gøre alle glade, eller kunne lide mig”. – Mallory B.

“Jeg er en pleaser for at undgå konflikter”. – Priscilla G.
.

7. At have problemer med at tage beslutninger

“Jeg er ikke i stand til at træffe beslutninger, fordi jeg altid skulle lytte til instruktioner, og nu stoler jeg ikke på min egen evne til at beslutte noget. Store livsvalg er skrækindgydende”. – Rachel W.
.

8. At skubbe folk væk

“Jeg skubber alle væk og saboterer alle relationer, fordi jeg aldrig har følt mig fortjent til kærlighed. Hvis du bliver nægtet kærlighed som barn, giver det tillidsproblemer, opgivelse og meget andet. Jeg er et stort rod, der vågner næste dag og håber, at nogen vil acceptere mig, som den jeg er. Jeg vil bare være glad for at være mig uden skyld og skam over mit evige sorte hul, som jeg så desperat ønsker at komme op af”. – Keelie V.
.

9. At afvise komplimenter

Jeg begyndte først at acceptere komplimenter, efter min psykiater lærte mig hvordan, da jeg var midt i 20’erne. Jeg følte mig utilpas, hvis nogen komplimenterede mig, fordi jeg var utilpas med opmærksomheden, og jeg kæmpede med at tro på, at jeg var virkelig var god til noget som helst”. – Rebecca K.
.

10. At være for afhængig af en betydningsfuld anden

“Er overdrevent afhængig af min betydningsfulde anden”. – Bridget D.
.

11. At påtage sig rollen som ‘fredsmægler’

“Jeg blev totalt fredsmægler i alle mine relationer. Jeg prøver hele tiden at afværge enhver fjendtlighed ved at sige noget sjovt eller ved at tilbyde at mægle for folk”. – Katy T.
.

12. At have behov for konstant bekræftelse

“Endeløst behov for bekræftelse. Det er lige meget, hvor mange gange folk fortæller mig, at de elsker mig, eller at jeg har gjort et godt stykke arbejde. Jeg føler altid, at de enten ikke siger sandheden, eller at det kun lige er godt nok”. – Monika S.
.

13. At være overansvarlig

“Jeg er ultra-ansvarlig, og jeg klarer alt. Til dels fordi jeg var den eneste, jeg kunne regne med, og dels fordi jeg vidste, at jeg ville blive anklaget, hvis noget gik galt, også selv om det ikke var min fejl.”  – Vicki P.
.

14. At være i forsvar

“Jeg har altid været ekstremt defensiv, og det er jeg stadigt. Jeg blev altid ignoreret, misbrugt, tysset på og overhørt. Så jeg er altid meget på vagt i sociale situationer – altid defensiv.” Cherry R.

“Jeg er meget overbeskyttende over for andre, og har en tendens til blive defensiv/aggressiv uden at give den anden person en chance for at blive det først.” – Rebecca C.
.

15. At være ude af stand til at sige ‘nej’

“Har ikke styrken eller modet til at sige nej”. – Daniel N.
.

16. At være overvagtsom

“At være overdrevent på vagt i forventning om, at alt kan gå galt, så for at undgå kritik og anklager eller at henlede opmærksomheden på mig selv”. – Kathy M.
.

17. At føle ubehag ved fysisk berøring

“Jeg bryder mig ikke om, at nogen rører mig”. – Annie H.
.

18. At over-planlægning

“Planlægger overdrevent i forventning om det absolut værste. Hellere være forberedt end at blive fanget på det forkerte ben.” –
Codi W.
.

19. At virke genert eller stille

“Er altid stille. At tale betød at blive slået, men at være stille betød at vi ville overleve endnu en dag”. – Falina B.
.

20. At undgå øjenkontakt

“Undgår øjenkontakt med alle og stirrer ned i gulvet. Du er bange for, at de vil se den bundløse brønd af sorg i dine øjne og løbe væk”. – Chloe C.
.

21. At aflyse aftaler

“Jeg aflyser aftaler og forpligtelser uden at indse, at det var vigtigt for den anden at se mig. Jeg har denne fundamentale tro på, at min tilstedeværelse er en byrde, og at tilbringe tid med mig er et offer for andre mennesker. Det har givet mig mange problemer, når et mennesker så frem til at se mig, og jeg så aflyste, fordi jeg antog, at det ikke betød noget for dem”. – Melanie F.
.