Online cafémøde med psykoterapeut Bjørg Mortensen

Dato/klokkeslæt
Dato - 16.06.2021
17:00 - 19:00

Kategori


Bjørg Mortensen er psykoterapeut og afhængighedsrådgiver. Bjørg har haft en opvækst på Færøerne præget af seksuelle overgreb, og hun begyndte at drikke alkohol allerede som 12-årig. Først som 40-årig begyndte hendes rejse mod at få det bedre, via terapi og misbrugsbehandling.

I dag, som 60-årig, lever Bjørg et godt liv uden bitterhed, og hun hjælper aktivt andre, der står i noget af det samme, som hun selv har gjort.

Til dette online cafémøde vil Bjørg tage rejsen tilbage til barndommens land. Hun vil trække tråde op i ungdoms- og voksenlivet, og fortælle åbent og ærligt om de senfølger, der har fulgt hende. Bjørg vil også dele ud af det liv, hun lever i dag, hvor hun er et godt sted. Selv siger hun, at hun ikke ville viske tavlen ren for alle sine oplevelser, selvom hun kunne.

Alle interesserede over 18 år er velkomne.

Mødet foregår på Zoom, og det er muligt at være anonym. Du kan deltage via dette link:  https://zoom.us/j/91699277794
10 min. før start gennemgår vi teknikken.

Guide til Zoom.