Online cafmøde med Gry Sara Windelev

Dato/klokkeslæt
Dato - 21.04.2021
17:00 - 19:00

Kategori


Gry Sara Windelev er sexolog, kok, hun har 2 børn og er snart færdiguddannet kropsterapeut fra Tomum – og så er hun senfølgeramt efter en barndom med seksuelle overgreb. Hendes stedfar blev senere idømt to års fængsel.

Gry er på mange måder kommet langt i sin helingsproces, og har arbejdet aktivt på det i mange år. For nylig medvirkede hun i Spors kampagne #metooincestedk, hvor hun stod frem med billede og sin historie. Efterfølgende var hun interviewperson i denne artikel i Information.

På cafeaftenen vil Gry fortælle os om sine personlige oplevelser i barndommen, og hvordan hun har arbejdet sig frem til i dag at kunne leve med sine senfølger og holde dem ud i strakt arm og observere dem, når de dukker frem fra tid til anden.

Desuden vil Gry fortælle om at stå frem i medierne med sin historie, og hvordan det præger hende og hendes familie. Der bliver god tid til at stille spørgsmål.

Cafeaftenen er fra kl. 17-19, og vi gennemgår teknikken på Zoom fra 16.50. Det er muligt at være helt anonym.

Alle deltagere skal være over 18 år.

Link til mødet: https://zoom.us/j/91699277794

Her kan du se en guide til Zoom.