Anmeldelse af ‘Sig hej til din skam‘
Forfatter: Ilse Sand
Forlag: Gyldendal, 2021
.
Anmeldt af Pia Hoffmann, Landsforeningen Spor
.
Jeg blev meget glad, da jeg fik mulighed for at anmelde endnu en bog af teolog og psykoterapeut Ilse Sand. Jeg havde med stort udbytte læst ‘Kom nærmere’ og var meget spændt på, om ‘Sig hej til din skam’ ville være lige så givende for mig. Det var den. Faktisk ramte den mig endnu mere. Som uddannet psykoterapeut har jeg læst meget om og arbejdet med skam. Alligevel var der flere meget vigtige ting, der ved læsningen af bogen pludselig gik op for mig, eller rettere ramte mig.
Følgende sætning fra bogen blev hængende hos mig længe efter, jeg læste den: ”Et barn, hvis forældre ikke imødekommer et behov, kasserer behovet – ikke forældrene. Barnet vil efterfølgende skamme sig, hvis andre eller det selv ser et glimt af, hvor opmærksomhedstrængende eller kærlighedshungrende det inderst inde er.” (s. 61). Det var dér, det for første gang rigtigt gik op for mig, hvor central skammen er i mine senfølger. Det var lige præcist denne skam, der er tale om. Netop af den grund havde gjort mig behovsløs. Så mærkede jeg ikke alt det, jeg savnede, og jeg undgik skammen over at have behov, der kunne gøre mig sårbar.
Bogen er henvendt til alle, der interesserer sig for psykologi eller selvudvikling og er særlig hjælpsom, hvis man let kommer til at føle sig forkert. Den er på 135 korte sider, og som ‘Kom nærmere’ letlæselig og -forståelig. Den er opdelt i 2 dele og 9 kapitler med øvelser og resume efter hvert kapitel. Første del beskæftiger sig med bl.a. skamfølelsens væsen, kronisk skam og hvad skammen kan være årsag til. I del 2 giver Ilse Sand værktøjer til, hvordan man kan arbejde sig ud af sin skam. Gode, relevante øvelser, hvor man kan plukke af dem, der giver mening for én. Til sidst i bogen er der en test, som man kan lave for at se, hvor hæmmet man er af skam. Den gav for mig ikke noget klart billede, da min type skam ikke helt var omfattet af spørgsmålene.
Ilse Sand er i denne bog meget personlig og bruger flere gange sig selv som eksempel. Det, synes jeg, er en stor styrke. Jeg genkender meget af det, hun beskriver, og det var medvirkende til, at jeg tydeligt kunne se og forstå, hvilken ‘rolle’ jeg havde tildelt mig selv for at undgå at føle skam. Hun kommer også på den måde i øjenhøjde med læseren, og man føler, at hun til fulde forstår det, hun skriver om og ud fra. Derudover bruger hun eksempler fra andre mennesker, hvilket yderligere er med til at tydeliggøre emnet.
Da jeg læste ‘Kom nærmere’, tænkte jeg, at den ville jeg gerne selv have kunnet skrive. Som tidligere underviser, og med mange forsøg på at skrive selv, ved jeg, hvor svært det er at gøre et kompliceret emne forståeligt og vedkommende. Jeg har det på fuldstændig samme måde med ‘Sig hej til din skam’. Det er i den grad lykkedes for Ilse Sand.
At læse bogen har gjort mig mere bevidst om mekanismerne i skam, og hvad jeg har gjort for at undgå skammen. Samtidig har jeg fået ideer til, hvordan jeg kan arbejde med det. Noget af det bedste ved læsningen var opdagelsen af, at det måske slet ikke er mig, der er forkert: “Når du bliver overvældet af skamfølelser, oplever du dig selv som forkert. Og det er rigtigt opfattet, at noget er forkert. Det er bare ikke dig” (s. 117).