Hvad der sker, når man vokser op i en psykologisk krigszone

Originalartikel: PTSD And Complex PTSD: What Happens When You’ve Lived In A Psychological War Zone

Oversat af Pia Hoffmann

.

Normalt, når folk tænker på PTSD, er det ofte associeret med nogen, der har været i krig. Det er da også et problem for dem, der har været i virkelige krigszoner, men PTSD og kompleks PTSD er ikke kun for krigsveteraner. Faktisk kan mange overlevere efter følelsesmæssigt omsorgssvigt, fysisk eller emotionelt misbrug, vold i hjemmet, seksuelle overgreb og voldtægt i barndommen lide af PTSD eller kompleks PTSD, hvis de har været udsat for længerevarende traumer, som de ikke kunne slippe væk fra.

Disse overlevere har været udsat for kampe og krige i usynlige krigszoner, som er lige så traumatiserende og potentielt ødelæggende. Ifølge the National Center for PTSD [USA] kan omkring 8 millioner mennesker hvert år udvikle PTSD, og kvinder er dobbelt så udsatte for disse symptomer som mænd.
.

Hvad er symptomerne på PTSD og kompleks PTSD?

Der er fire typer af symptomer, som er en del af PTSD og nogle tillægssymptomer for kompleks PTSD, som er listet op herunder. Kompleks PTSD, som udvikles pga. kroniske, langvarige traumer, er mere sandsynlig efter langvarig vold i hjemmet, seksuelle overgreb og/eller fysisk eller emotionelt misbrug. Omkring 92% af de mennesker, som opfylder kriterierne for kompleks PTSD, opfylder også kriterierne for PTSD.

Du anbefales at søge professionel hjælp, hvis du kæmper med nogen af disse symptomer, specielt hvis de har varet længere end en måned eller er ødelæggende for dit daglige liv. Kun en professionel kan diagnosticere dig og give dig den behandling, du har brug for.
.

1) At genleve eller genopleve traumet

PTSD: Minder, tilbagevendende mareridt, tilbagevendende uønskede og foruroligende tanker, fysisk reaktivering og livagtige flashbacks kan alle være en del af PTSD. Du kan også møde triggere i dagliglivet – hvad enten det er noget du ser, lugter eller hører, som bringer dig tilbage til det oprindelige traume. Det kan være forskelligt for alle. En overlever efter seksuelle overgreb kan f.eks. høre en stemme, som minder om hendes/hans overgriber og blive reaktiveret. En overlever efter vold i hjemmet kan f.eks. blive trigget af, at nogen hæver stemmen. Triggere kan være mindre eller overvældende store, alt efter hvor alvorlige og langvarige de oplevede traumer har været.

Kompleks PTSD: Ifølge traumeterapeut Pete Walker (2013), kan man også lide af emotionelle flashbacks, hvor man regredierer tilbage til den emotionelle situation og de følelser, man var i, da man oplevede traumet, og dermed opfører man sig ikke adækvat/alderssvarende i forhold til den aktuelle situation. Walker udtaler, at mennesker med kompleks PTSD udvikler fire måder at respondere på, når de bliver trigget af emotionelle flashbacks: kamp, flugt, at please eller fryse. Disse måder at respondere på er forsvar, men de kan ende med at skade overleveren yderligere, fordi hun/han så måske ikke vil være i stand til at sætte grænser eller vil bruge uforholdsvis mange kræfter på at beskytte sig selv. [Læs artiklen: Håndtering af følelsesflashbacks af Pete Walker]
.

2) Undgåelse af situationer som minder om overgrebet

PTSD: Man vil gå meget langt for at undgå noget, der potentielt kan trigge minder eller følelser, som associeres med den traumatiske hændelse. Hvis man f.eks. har været i et voldeligt forhold, kan det være, at man isolerer sig helt eller holder op med at date i et forsøg på at undgå at blive skadet af andre. Hvis man er blevet voldtaget, vil man måske undgå situationer, hvor der er risiko for at fysisk kontakt kan opstå, hvad enten det er at få massage eller indgå i et fysisk forhold. Hvis du er blevet mobbet, vil du måske undgå steder, hvor der kan være mulighed for gruppeaktiviteter som f.eks. store fester eller endog visse karrierer, som kræver en høj grad af social interaktion. Denne undgåelse kan også inkludere tanker relateret til traumer, så du måske vil sørge for at holde dig travlt beskæftiget hele tiden, så du ikke behøver at komme i kontakt med nogen tanker, som angår det, du har oplevet.

Kompleks PTSD: Gennem hele dit er du måske gået overdrevent langt for at undgå at blive forladt og have en pleasende opførsel. Det kan resultere i, at du har problemer med at sætte grænser i forhold til andre, at stå op for dig selv, hvis du bliver nedgjort, og at du kan blive involveret i medafhængige forhold. Du er måske også hypersensitiv i forhold til tegn på, om nogen ikke kan lide dig eller mikro-tegn på, at nogen måske kunne tænkes at forlade dig.

Som terapeuten Pete Walker (2013) skriver: ”Forladthedsdepressionen er den komplekse smertefulde barndomsoplevelse, som rekonstrueres/gendannes i et flashback. Det er en tilbagevenden til følelsen af at være overvældet af håbløshed og hjælpeløshed, som oversvømmer det mishandlede og/eller forladte barn. I kernen af forladthedsdepressionen er forladthedsblandingen – det forfærdelige emotionelle mix af frygt og skam, som smelter sammen rundt om den dødlignende følelse af depression, som rammer det forladte barn.”
.

3) Forkerte overbevisninger og negative selvopfattelser, inklusiv selvbebrejdelser og giftig skam

PTSD: Der er et skift i éns overbevisningssystem og selvopfattelse efter en traumatisk hændelse. Måske vil man opleve lavt selvværd, depression, overdrevne grublerier, negativ selvsnak, hukommelsestab relateret til traumet, formindsket interesse i aktiviteter som man ellers var glad for, og en større grad af selvbebrejdelse.

Kompleks PTSD: Mennesker med kompleks PTSD kæmper måske med skyld, giftig skam og en følelse af at være anderledes end andre eller endog ødelagte på en eller anden måde. De kan have en stærk indre kritiker, som er blevet udviklet som et resultat af verbale, emotionelle, fysiske eller seksuelle overgreb, som de var udsat for i opvæksten. Denne indre kritiker kan dømme alt, hvad de siger eller gør, hindre dem i at tage chancer eller forfølge mål, og den kan føre til tillært hjælpeløshed. Det kan ofte være overgriberens stemme – især hvis barnet havde giftige forældre.
.

4) Hyper arousal og hyper årvågenhed

PTSD: Man udvikler et overdrevent alarmberedskab i forhold til omgivelserne. Der kan være en forhøjet reaktion, hvis man bliver forskrækket, forøget irritabilitet eller aggression, risikoadfærd samt koncentrations- og søvnproblemer.

Kompleks PTSD: Overlevere med kompleks PTSD kæmper måske med følelsesregulering, selvmordstanker og isolation. De kan være selvskadende, udvikle misbrug og have det svært med at stole på sig selv og deres intuition. De kan ende i usunde, voldelige forhold, i det som traumeekspert Judith Herman kalder ‘en gentagen søgen efter en redder’ (Herman, 1997). De har måske en dyb mistro i forhold til andre, men samtidigt også en forhøjet tilpasningsevne i forhold til forandringer i deres omgivelser, samt et hyperfokus på andres forandringer i mikroudtryk, skift i toneleje eller gestik.
.

Behandling af PTSD og kompleks PTSD

Behandling af PTSD og kompleks PTSD kræver højt specialiseret terapi med en traumeuddannet og validerende terapeut, som kan guide dig sikkert gennem dine triggere. Baseret på research kan effektive behandlinger f.eks. inkludere én eller anden form for traumefokuseret psykoterapi så som prolongeret eksponeringsterapi (PE), der involverer konfrontation af de negative følelser, man har undgået, Cognitive Processing Therapy (CPT), som lærer klienten at genskabe sine tanker omkring traumet eller Eye-Movement Desensitization and Reprocessing (EMDR) terapi, der går ud på at opløse traumet ved at følge en frem-og-tilbage bevægelse af lys eller lyd.

Tænk på, at ikke alle behandlingsformer passer alle og altid skal diskuteres med en rådgiver. Yderligere hjælp kan inkludere traumefokuseret yoga og meditation til at hele dele af hjernen, som er påvirket af traumet og for at slippe opdæmmede følelser i kroppen (van der Kolk, 2015).

Selv om PTSD er til at håndtere med den rette støtte og ressourcer, er det at komme sig fra kompleks PTSD mere en livslang proces, fordi det handler om traumer, som normalt stammer fra barndommen og yderligere kan være forværret af traumer i voksenlivet. At sørge over de tab som er associeret med traumet eller traumerne er en essentiel del af rejsen.

Det er vigtigt at huske, at heling ikke har en deadline, og at recovery er en cyklisk, snarere end en lineær proces. Enhver overlever kommer sig på sin egen måde og har krav på den støtte, der er brug for til at hele.
.

Kilder:

  • American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.). Arlington, VA: American Psychiatric Publishing.
  • Herman, J. (1997). Trauma and recovery: The aftermath of violence from domestic abuse to political terror. New York: Basic Books.
  • National Center for PTSD (2018). Symptoms of PTSD. Retrieved here.
  • Roth, S., Newman, E., Pelcovitz, D., van der Kolk, B., & Mandel, F. S. (1997). Complex PTSD in victims exposed to sexual and physical abuse: Results from the DSM-IV field trial for Posttraumatic Stress Disorder. Journal of Traumatic Stress, 10, 539-555.
  • Van der Kolk, B. (2015). The body keeps the score: Brain, mind, and body in the healing of trauma. NY, NY: Penguin Books.
  • Walker, P. (2013). Complex PTSD: From surviving to thriving: A guide and map for recovering from childhood trauma. Lafayette, CA: Azure Coyote.
  • Walker, P. (2013). Frequently Asked Questions About Complex PTSD. Pete Walker, M.A. Psychotherapy. Retrieved here.