Nye tiltag i Aalborg

Klummen nov. 2013

.

I forbindelse med afholdelse af Synlighedsdagen i Aalborg, blev der fra flere sider udtrykt interesse for opstart af flere tilbud i Aalborg-området for mennesker med senfølger af seksuelle overgreb. De Frivilliges Hus og Spor havde derfor taget initiativ til afholdelse af et infomøde for alle interesserede mandag d. 28. oktober.

Hensigten med mødet var at afdække, hvad der er interesse og behov for og i hvilken retning, der skal arbejdes for at kunne opstarte nye tilbud i området.

Med til mødet var bl.a. leder af Kvisten i Viborg, Lisbeth Høstgaard Møller. Hun fortalte om Kvisten, der er er et tilbud til mennesker, der har været udsat for seksuelle overgreb samt deres pårørende, og om Kvistens principper og værdigrundlag.

Idéen om at opstarte café-møder for voksne med senfølger blev drøftet. Der var stor interesse for et arbejde videre med dette projekt, da mange har behov for at have et sted at mødes med ligestillede.

Mødet har resulteret i en masse tanker og idéer, der kan arbejdes videre med, så der kan blive skabt noget solidt og bæredygtigt. Meget positivt var Aalborg Kommune også repræsenteret ved mødet og har tilkendegivet, at de bakker op om arbejdet.

.

Link til hele nyhedsbrevet