Regler for fritagelse for brug af mundbind og visir 

.Opdateret 4. november 2020

Regler og praksis vedrørende fritagelse for brug af mundbind og ansigtsvisir

.

De generelle krav

Som bekendt har regeringen indført et generelt krav om brug af mundbind eller visir:

  • I kollektiv trafik: Kravet gælder, uanset om man går, står eller sidder ned.
  • barer, cafeer og i restauranter: Kravet gælder ikke, mens man sidder ned.

Gældende fra torsdag den 29. oktober 2020:

  • I detailhandelen
  • I uddannelses-, kultur- og fritidsinstitutioner: Kravet gælder ikke, mens man sidder ned.
  • Sundheds- og plejesektoren

Alle krav gælder til og med 2. januar 2021.
.

Kravet gælder i al kollektiv trafik mv. og på alle tidspunkter af døgnet. Kravet gælder også, når man befinder dig i afgangshaller, ventesale, på perroner og lignende. Kollektiv trafik omfatter:

  • Alle busser, dvs. både lokal- og regionalbusser, skolebusser, X-busser, fjernbusser, turistbusser.
  • Hvis du lejer en bus med chauffør f.eks. til en firmaudflugt, til en grupperejse, til en lejrtur eller lignende. Dette omfatter også partybusser.
  • Alle tog, herunder privatbaner, letbaner og metro.
  • Alle færger i dansk farvand.
  • Alle taxier.
  • Al flextrafik, herunder flextur, individuel handicapkørsel, og befordringsordninger som udføres af flextrafik.

 

Fritagelse for brug af mundbind/ansigtsvisir

Kravet om mundbind eller visir gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir (lovens § 3).

I lovens § 4 står der, at mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

  1.  Under kortvarig indtagelse af mad og drikke (hvis man vel at mærke må spise/drikke der, hvor kravet er gældende).
  2.  Under indtagelse af medicin.
  3.  Under ophold i eget køretøj under færgeoverfart, såfremt dette er tilladt i henhold til færgeselskabets ordensregler.
  4.  Under samtale med personer der mundaflæser.
  5.  Hvis mundbindet eller visiret giver angst, vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.
  6.  Hvis politiet skal foretage identifikation.

Punkt 5 er fremhævet fordi denne situation kan være særlig aktuel for nogle af Spors medlemmer.
.

Sundhedsstyrelsens såkaldte Corona-hotline oplyser i øvrigt, at praktiserede læger generelt har afvist at udfærdige lægeerklæringer vedrørende fritagelse. Dog er der enkelte læger, der har valgt at gøre det alligevel, og der er eksempler på, at fritagelse er blevet accepteret efter fremvisning af lægeerklæring.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) ”skal der ikke forelægges dokumentation, som f.eks. en lægeerklæring, for at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller visir, og der skal ikke påkræves et krav om dette, hverken i kollektiv transport, på restauranter, museer og i detailhandlen mv. Borgere, der af ovenfor nævnte grunde ikke kan anvende mundbind eller visir, må ikke bortvises eller blive nægtet adgang”.

 

Kan man få en bøde?

Det er kun politiet der kan udskrive bøder – og kun hvis man nægter at efterkomme deres anvisninger. Det er derfor vigtigt, at man gør opmærksom på, at det er af helbredsmæssige årsager, man ikke bærer mundbind eller visir, da der (i nogle tilfælde) skelnes mellem, om man ikke kan eller ikke vil.

 

Praksis kan desværre være anderledes end reglerne

Man kan altså fjerne mundbindet helt eller delvist, hvis man f.eks. oplever angst, vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser ved brug, og man skal ikke dokumentere, forklare eller bevise sit ubehag. Strengt taget kan man blot fortælle “jeg er iflg. §4 (stk. 5) fritaget for brug af mundbind og visir”.

Men det ændrer ikke på følgende problemstillinger:

  • At andre mennesker kigger skævt til én eller direkte kommenterer det manglende mundbind – måske på en ubehagelig måde.
  • At kontrollører, tjenere, chaufører og andre ansatte – uanset hvad der står i loven – beder én om at forlade området fordi man ikke bærer mundbind eller visir.

Man risikerer simpelthen bøvl og ubehag, selv om man følger myndighedernes regler.

Nogle steder i detailhandlen, bus-, tog- og færgeselskaber, på restaurationer m.v. kan man stadigt blive bedt om at forlade deres område, hvis de f.eks. vurderer, at man er til fare for andre mennesker. Dette er altså ikke i overensstemmelse med reglerne, når man er fritaget af helbredsmæssige årsager.

Måske – men altså kun måske – kan det hjælpe:

Vær opmærksom på, at nogle personer har nemmere ved at bruge visir eller mundvisir (der nu også er godkendt) i stedet for mundbind.