At krybe: Den fjerde traumerespons vi ikke taler om
Kamp, flugt og frys er almindelige reaktioner på et traume. Der er også en fjerde reaktion: 'Fawn' der bedst kan oversættes til at 'please' eller 'krybe'.
Tag: Nervesystem
Kroppen efter overgreb
Siff Skovenborg gennemgik i sit oplæg de mekanismer, som rammer kroppens og følelsernes evne til at regulere sig selv, og hvordan man får generobret kroppen.
Traume reaktioner (Introduktionsvideo)
En kort animationsfilm der er lavet for at hjælpe bl.a. politi og sundhedspersonale med at forstå følgerne af seksuelt misbrug i barndommen.
Barnehjernen kan få sår, som ikke heles
Hvis du har oplevet traumatiske belastninger tidlig i livet, mens hjernen fortsat var i vækst, bliver nervesystemet og stressregulering påvirket.
Barndommens svigt sidder i den voksnes krop
Kroppen husker og reaktionerne bliver liggende i kroppen resten af livet, hvis vi ikke gør noget ved dem. Muskler og bindevæv reagerer på chok...
Chokket i kroppen
Samtale med Peter Levine om SE-metoden, hvor man behandler traumer ved primært at inkludere kroppen og sekundært psykologiske faktorer og følelser.
Barndommens svigt kan spores i hjernen
Forskellige typer overgreb ændrer forskellige dele af hjernen, og børnemishandling er den alvorligste risikofaktor for psykisk sygdom og misbrug.
Vagusnerven – vejen ind i og ud af traumetilstande
Skovenborg 2019: Har man uro i sit nervesystem, og er man utryg i samspil med andre mennesker, så fungerer ens vagusnerve og centralnervesystem ikke optimalt.
Kroppens forsvarsmekanismer
Fjordbo 2013: Hvad sker der i krop og sind, når man oplever noget traumatisk, og hvordan kan nervesystemet komme i balance igen?
Når kroppen tager over…
Det er frygteligt pinefuldt for et barn, hvis kroppen reagerer under et overgreb, men det kan være kroppens måde at overleve det ubærlige på.
Terapi er ikke bare terapi
Maj 2017: Det er forskelligt, hvordan senfølger påvirker det enkelte menneske, så derfor må behandling tilpasses udfra den enkeltes aktuelle behov.
Så kom dog videre!
Jan. 2017: Hvorfor er det, man som traumatiseret ikke 'bare lige' kan give slip, lade fortiden hvile og komme videre? Det er der mange gode grunde til.
Tid (til at skabe relationer) er vigtig
Der er flere gode grunde til, at langvarig terapi er så afgørende vigtig for mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb.
De fysiske konsekvenser af seksuelle overgreb i barndommen
Møller, 2016: Hos børn, der udsættes for overgreb, forandres vigtige områder i hjernen. Mange kommer ikke over det - d.v.s. at de får senfølger som voksne.
Derfor bliver vi sammen med en misbruger
Der er ikke kun psykologiske årsager til, at mennesker bliver i skadelige relationer. Fysiologisk er der processer, der er med til at træffe valgene.
Somatisering
På Synlighedsdagen i Kbh. fortalte en kvinde om, hvordan en invaliderende fysisk lidelse viste sig at være en fysisk senfølge efter en traumatisk barndom.